for teachers

Hvad er Skole-Medicin-Temadagen?

Skole-Medicin-Temadagen er et velafprøvet koncept, hvor du som farmaceut ansat på apotek underviser en klasse på en skole i lokalområdet en hel skoledag. f.eks. hvad er medicin og hvordan kommer det rundt i kroppen. Temadagens program består af 10 forskellige undervisningsaktiviteter med fokus på aktiv læring og hands-on øvelser, som er udviklet til 4.-6. klassetrin. Du får adgang til undervisningsmaterialet, når du er oprettet som bruger.

Hvad lærer eleverne?

Ved deltagelse i Skole-Medicin-Temadagen får eleverne en unik mulighed for at opnå ny viden om medicin, som ikke indgår rutinemæssigt i skolernes undervisning om sundhedsadfærd. Læring sker gennem hands-on øvelser tilpasset mellemtrinnet, og som er udviklet af en tværfaglig arbejdsgruppe af farmaceuter, læger, lærere og didaktikere. SMT er et samarbejde mellem Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Det er gratis at deltage, og til klassens lærer sendes et sæt med øvelsesvejledninger samt udstyr og materiale, som skal være tilgængeligt i forbindelse med undervisningen. Herudover modtager apoteksfarmaceuten, som skal undervise, en kasse med materialer og øvelsesvejledninger, som skal anvendes på temadagen. Et klassesæt indeholder materiale til 25 elever.

  • Er du skolelærer og ønsker at tilmelde din klasse?
  • Er du apoteksfarmaceut og ønsker at tilmelde dig som underviser?

Skriv til info@skolemedicintemadag.dk hvis du har spørgsmål til temadagen.

Skole-Medicin-Temadagen er støttet af
Novo Nordisk Fonden
og
Knud og Dagny Gad Andresens Fond.