
Ønsker du at undervise på Skole-Medicin-temadagen?
Skole-Medicin-Temadagen er et velafprøvet koncept, hvor du som farmaceut ansat på apotek underviser en klasse på en skole i lokalområdet en hel skoledag. f.eks. hvad er medicin og hvordan kommer det rundt i kroppen. Temadagens program består af 10 forskellige undervisningsaktiviteter med fokus på aktiv læring og hands-on øvelser, som er udviklet til 4.-6. klassetrin.
Download program for temadag her
Undervisningen foregår i samarbejde med klassens lærer. Det vil typisk være dig som underviser og klassens lærer som hjælper til, da læren kender eleverne og skolens rutiner f.eks. tidspunkter for pauser. Du får adgang til undervisningsmaterialet, og forberedelsesvideo, når du er oprettet som bruger.
Når en skolelærer har bestilt en temadag, vil skole og dato blive vist til alle apoteksfarmaceuter, der er oprettede som undervisere på Skole-Medicin-Temadagen. Når du accepterer at undervise på en temadag, modtager du en besked med skolelærerens kontaktoplysninger, så I sammen kan planlægge temadagens detaljer.
Apoteket kan få refunderet 14 timer á 320 kr. for den tid, du som farmaceut bruger på at forberedelse og undervisning på temadagen og yderligere 2 timer ved deltagelse i online evalueringsseminar.